Kommunalt tilskudskutti tvinger Viborg-klubber til at hæve prisen for børn

En ny undersøgelse fra DGI viser, at hver fjerde idrætsforeningsformand landet over oplever, at det kommunale tilskud er faldet de seneste tre år. Halvdelen af dem har allerede hævet kontingenterne som konsekvens — og situationen er ikke anderledes for Viborgegnen, hvor lokale fodbold- og idrætsklubber nu må se i øjnene, at der er færre penge i kassen.

Undersøgelsen, der bygger på svar fra 1.000 foreningsformænd, dokumenterer en bekymrende tendens: Kommunerne skærer i støtten til foreningslivet, mens de samtidig i stigende grad forventer, at foreningerne bidrager til sociale indsatser og inklusion. Det er en cocktail, der kan ende med at kvæle det frivillige foreningsliv, advarer eksperter.

40 kroner mindre per barn

I Silkeborg — der ligger inden for den region, som beretter om lignende tendenser i Viborg — er tilskuddet pr. barn under 18 år skåret fra 190 kroner til 150 kroner. Det er 40 kroner færre per spiller per år. Det lyder måske ikke af meget, men for en klub med hundrede børn og unge svarer det til et tab på 4.000 kroner om året — penge, der skal hentes andre steder.

For mange klubber i Viborgegnen er situationen den samme: De frivillige ildsjæle, der bruger aftener og weekender på at sikre, at børn og unge har et aktivt fritidsliv, oplever, at det kommunale fundament under dem langsomt smuldrer.

Hvad betyder det for familierne?

Konsekvensen er, at klubberne hæver kontingenterne. For de fleste familier er det håndterbart — men for familier med en presset økonomi kan selv en beskeden prisstigning betyde, at barnet må melde sig ud af foreningen.

Det er netop her, den sociale dimension af foreningslivet er på spil. Idrætsforeninger er ikke bare steder, hvor man spiller bold — de er sociale rum, der skaber fællesskab, giver børn venner og tilbyder strukturerede rammer for fritiden. Når prisen stiger, er det ikke de velhavende familier, der siges fra — det er dem med mindst at gøre godt med.

Frivillige under pres

En anden bekymring, som formænd for lokale klubber peger på, er, at de frivillige kræfter allerede er udstrakte til det yderste. Mange foreninger mangler folk til at tage opgaver og har svært ved at rekruttere nye frivillige. Når de kommunale tilskud falder, og forventningerne til foreningernes sociale indsats stiger, øges presset på de frivillige — og det kan i sidste ende true foreningernes eksistens.

I Viborg har kommunalpolitikerne ansvar for at sikre, at det levende foreningsliv, der er en hjørnesten i det lokale fællesskab, ikke langsomt mister sit fundament. Sagen fortjener en politisk debat — ikke kun tal på et budget.