Langfredag er ikke længere hellig i Viborg

Hvis du går en tur ned ad Nørregade eller Vestergade i Viborg på Langfredag i dag, møder du ikke det samme billede som for 30 år siden. Butikkerne er åbne, biografen kører forestillinger, og folk handler uden dårsamvittighed. Det var radikalt anderledes indtil 1991, da Danmark gjorde op med hundredårs traditioner.

Fra forbud til frihed

Helt frem til for tre årtier siden var det ulovligt at afholde offentlige forlystelser på Langfredag. Filmene blev ikke vist, koncerterne blev aflyst, og selv butikkerne holdt lukket. Danmark Radios programmer blev skrabet sammen til det mest alvorlige og religiøse, som mediet kunne præstere. Men så kom ændringen. Ifølge TV Midtvest blev forbuddet mod «offentlige forlystelser» fjernet i forbindelse med en reform af helligdagsloven i 1991, og siden er reglerne gradvist blevet mere løse.

Marie Vejrup Nielsen, institutleder og lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, forklarer udviklingen sådan: Danske staten har løsrevet sig mere og mere fra kirkens kalender. Det betyder, at det ikke længere er religionen, der bestemmer, hvornår vi må gøre hvad.

Påsken er blevet en forårsfest

Men der sker mere end bare åbning af butikker og biografer. Selve påsken har skiftet karakter helt grundlæggende. Ifølge Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek, er højtiden i dag i højere grad blevet en forårsfejring. Det handler mindre om religionen og mere om årstiden, fritiden og det, at vinteren endelig er forbi.

For viborgenserne betyder det, at Langfredag i dag ofte bruges til påskehygge, havearbejde eller en tur bort fra byen. Det er en dag som mange andre på kalenderen – blot med påskekyllingen på bordet.