Få bygninger i Viborg kan måle sig med E Bindstouw, når det handler om litterær berømmelse. Det lille skolehus, der blev opført omkring 1790 som skolefæstehus under Hald Hovedgård, fik sin plads i dansk litteraturhistorie gennem Steen Steensen Blichers novelle 'E Bindstouw' fra 1842. I dag står det rekonstrueret på sin oprindelige grund øst for Lysgård Kirke som en afdeling under Viborg Museum — et konkret møde med den tid og det sted, der gav Blicher inspiration til hans fortælling.
Blicher kendte miljøet indefra. Som præst i Lysgård og Thorning fra 1819 til 1825 fik han førstehåndsindtryk af livet i landsognene vest for Viborg. Her var fattigskoler som den ved Lysgård en daglig realitet, hvor børn af de fattigste familier fik undervisning under kummerlige forhold. Det var dette miljø — med dets sociale modsætninger og menneskelige skæbner — som Blicher forvandlede til litteratur. At Viborg i dag bevarer netop dette sted, siger noget om byens forhold til sin litterære arv. Det er ikke storslåede herregårde eller handelshuse, men det jævne, der bliver løftet frem. Den bevidsthed adskiller Viborg fra mange andre danske provinsbyer, hvor kulturarven ofte koncentreres om magten og rigdommen.
Vejen til det nuværende museum var ikke ligetil. Da Viborg og Omegns Turistforening med formand Aage Munksgaard i 1936 købte skolehuset, var det i forfaldent stand. Det skulle vare til den 11. oktober 1952 — på 170-årsdagen for Blichers fødsel — før museet kunne indvies. Rekonstruktionen betyder, at besøgende i dag træder ind i et hus, der er genetableret, men på den autentiske grund. Det er en tilgang, der afspejler efterkrigstidens museumstænkning, hvor man vægtede den æstetiske og pædagogiske oplevelse højt. At en lokal turistforening i 1936 overhovedet så værdi i en faldefærdig bygning, vidner om, hvor dybt Blichers fortællinger sad i det lokale selvbillede.
Inde i E Bindstouw møder man en verden indrettet som på Blichers tid. Skolestuen, strikkestuen og skolemesterens bolig giver et billede af, hvordan hverdagen så ud for de mennesker, Blicher skrev om. Det er ikke dramatisk eller spektakulært — men netop dét er pointen. Den beskedne indretning fortæller mere om 1800-tallets sociale virkelighed end mange ord. For børnefamilier giver det et håndgribeligt indtryk af, hvor anderledes skolegang var dengang. For litteraturinteresserede er det en chance for at stå i de rum, der blev til fiktion.
At E Bindstouw drives af Viborg Museum, sikrer en faglig forankring, der rækker ud over nostalgi. Det indgår i et større netværk af kulturhistoriske steder i og omkring byen, der tilsammen tegner et billede af Viborg-egnens udvikling. Museet formidler ikke bare Blichers liv, men en hel tidsperiode — med de sociale og økonomiske strukturer, der prægede landdistrikterne i begyndelsen af 1800-tallet. Det er lokal historie i ordets bedste forstand: konkret, håndgribelig og forankret i landskabet.
For nutidens viborgensere er E Bindstouw et sted, der kan virke selvfølgeligt. Det har stået der, siden mange af os kan huske. Men set udefra er det bemærkelsesværdigt, at en by på Viborgs størrelse holder liv i et så specialiseret museum. Det vidner om en bevidsthed om litteraturens betydning — og om at fortællingerne om fattigdom og hverdagsliv fortjener samme opmærksomhed som kirkernes pragt og adelens boliger. At man kan gå fra byens centrum og på tyve minutter stå ved Lysgård Kirke, hvor Blicher prædikede og så de scener, han senere skrev ned, giver en særlig dimension til læsningen af hans værker.
E Bindstouw minder os om, at Viborg ikke kun er domkirke og latinskole. Det er også præstegårde i landsognene, fattigskoler under hovedgårde og de mennesker, der levede deres liv i periferien af byens lys. At deres historie er bevaret, gør Viborg rigere.
Stedets egen side: viborgmuseum.dk