Når en restaurant holder i 70 år i samme kælder, siger det noget om både stedet og byen. Restaurant Latinerly åbnede 10. april 1954 i en historisk munkekælder tæt på domkirken, og her ligger den stadig. Det er ikke mange steder i Viborg, der kan sige det samme — at overleve som udskænkningssted gennem syv årtier kræver evnen til at følge med tiden uden at miste sig selv.
Latinerly opstod som led i et større projekt. Da Viborg Borger & Håndværkerforening købte Palæbygningen i 1947, blev der sat gang i en om- og tilbygning, der tog syv år. Da byggeriet stod færdigt i 1954, indrettede ejeren en krostue i kælderen — en beslutning der formentlig var præget af tidens tænkning, hvor håndværkerforeninger og borgerlige sammenslutninger ofte drev spisesteder som sociale mødesteder. At kælderen havde fungeret som munkekælder, gjorde naturligvis ikke lokaliteten mindre attraktiv. I Viborg, hvor historien sidder i murværket, er den slags detaljer værd at bygge på.
I dag markedsfører Latinerly sig som byens hyggeligste bøfhus, og bøffer er da også det, stedet er kendt for. Men betegnelsen 'restaurant' dækker kun delvist over, hvad der foregår i munkekælderen. Latinerly fungerer som en hybrid mellem restaurant, bar og — i weekenderne — natklub. Det er en kombination, der ikke er ualmindelig i en by som Viborg, hvor grænserne mellem spisested og udskænkningssted ofte flyder sammen, men den siger også noget om, hvordan provinsbyen skal holde liv i sit natteliv. Når restauranten bliver til natklub fredag og lørdag aften, udvides kundegruppen naturligt, og stedet får en dobbeltrolle i byens sociale liv. I en by uden storbyens volumen af natklubber og specialiserede barer bliver hybridløsninger som denne en forudsætning for at skabe variation.
Ejerskabet af Latinerly har ændret sig markant gennem årene, særligt i de seneste to årtier. I 2008 overtog Peter Hammer restauranten sammen med Kim Bach Thomsen — bemærkelsesværdigt nok efter en karriere som autolakerer. Det var et spring, men ikke et enestående i restaurationsbranchen, hvor driftsvilje ofte vejer tungere end formel uddannelse. Kim Bach Thomsen forlod Latinerly i 2017, og Peter Hammer overtog sammen med Nils Holm, Jesper Lauridsen og Jesper Thybo, hvor de to sidstnævnte trådte ind i en tilbagetrukket rolle som investorer. Konstruktionen er typisk for mindre restauranter, hvor driften kræver aktive ejere, mens investeringerne kan komme fra mere passive deltagere.
I juni 2024 forlod Peter Hammer Latinerly efter 17 år som ejer — en periode der næsten spænder over en fjerdedel af stedets samlede levetid. Samme år købte EP Group med Edmund Pedersen i spidsen halvdelen af restauranten, og datteren Mette Hammer Pedersen blev aktivt bestyrelsesmedlem. Ejerskiftet markerer endnu en fase i Latinerlys udvikling, men kontinuiteten i selve driften — munkekælderen, bøfferne, weekendens natklub — ser ud til at fortsætte.
Latinerlys placering i Latinerkvarteret — den folkelige betegnelse for området omkring Latinskolen og Latinerhaven i domkirkekvarteret — er væsentlig for stedets identitet. Det er Viborgs historiske hjerte, hvor domkirken markerer byens religiøse centrum, og hvor gamle institutioner som Latinskolen minder om dannelsestraditioner, der går århundreder tilbage. At drive restaurant her betyder at være en del af byens ældste lag, selv når menuen er bøffer, og fredag aften byder på dansegulv. Der er en kontrast i det — mellem munkekælderens tyngde og natklubbens lethed — som på sin vis afspejler, hvordan historiske byer som Viborg balancerer mellem fortid og nutid.
70 år i samme kælder er ikke hverdagskost. At Latinerly stadig findes, skyldes formentlig en kombination af det solide fundament — både bogstaveligt og forretningsmæssigt — og evnen til at tilpasse sig. Viborg har ændret sig enormt siden 1954, men behovet for steder, hvor man kan spise, drikke og mødes, forbliver det samme. I en munkekælder tæt på domkirken lever det behov videre.
Stedets egen side: latinerly.dk